Kål er fyldt med vilde phytonæringsstoffer

Kål er fyldt med vilde phytonæringsstoffer. Bl.a. en lang række antioxidanter i, herunder:

🥦 Flavonoider som kaempferol, der ser ud til ar spille en rolle i modulering af det inflammatoriske respons.
🥦 Carotenoider, som lutein og zeaxanthin, som fx har effekt på øjets sundhed
🥦 Glucosinolater, som metaboliseres til sulphorapane, DIM og indol-3-carbinol. Og netop dem skal vi se mere på i dag, fordi de har en særlig påvirkelig på leverens afgiftningsevne og deres neutraliserende effekt af frie radikaler i hele kroppen.

Glucosinolaterne, der findes i broccoli og andre korsblomstrede grøntsager, som rosenkål og kål, gennemgår en række reaktioner i mavesækken efter vi har spist dem. Enzymet myrosinase, som er lagret i kåls celler, frigives når kålen hakkes eller tygges og reagerer med glucosinolaterne.

👉🏼En type glucosinolat, glucoraphanin (også kaldet sulforaphane glucosinolate - SGS), omdannes til sulforaphane,
👉🏼En anden type, glucobrassicin, ændres af myrosinase til indol-3-carbinol (I3C). Når I3C rammer mavesækken, får det den lave pH værdi I3C-molekylerne til at koble sig sammen i par og blive til 3,3’-diindolylmethan - og kaldet DIM.

Swipe og lær hvornår du hhv skal bruge sulphoraphane, I3C eller DIM.

Nogle mennesker har genetisk betinget nedsat metabolisme af østrogener.
Men det betyder faktisk blot, at nogle har mere behov for de specifikke næringsstoffer, der indgår i levernes arbejde i de forskellige trin.
Og DET kan man både måle (med en laboratorieanalyse) OG gøre noget ved.