Stress & Fertilitet

Er du behandler og arbejder med cyklus, menstruation og fertilitet?

Så skal du også kunne screene, teste og behandle stress i de forskellige faser.

For stress påvirker på så mange måder den kvindelige cyklus og fertilitet.

Og ofte er kroppen langt mere stresset, end hovedet vil erkende.

Hjernen er tit den sidste, der opdager at kroppen er stresset.

Stress handler nemlig ikke om, hvor travlt vi har, men om hvor hårdt vi presser kroppen.

Stress påvirker i høj grad cyklus for stress kan hæmme ægløsningen.

Det sker fordi hypothalamus, som er kommandocentralen over hormonerne, beslutter midlertidigt at undertrykke reproduktionen og standse ægløsningen.

Det er en smart strategi for kroppen.

For stress er egentligt hjernens signal til kroppen om, at miljøet omkring os ikke er gunstigt at blive gravid i.

Og der er meget, der kan stresse kroppen, fx:

⚡️søvnmangel,
⚡️sygdom,
⚡️ulykker,
⚡️operationer,
⚡️for megen eller for intensiv træning, ⚡️for få eller for mange kalorier, ⚡️bekymringer m.m.

Både fysisk og mentalt stress kan påvirke fertiliteten via det system, som kaldes HPA-aksen. Det står for interaktionerne mellem hypothalamus, hypofyse og binyrer (Hypothalamus, Pituitary, Adrenal). Faktisk taler man også om HPATG-aksen, fordi der er et delikat hormonelt netværk mellem hypothalamus (H), hypofysen (P), binyrernerne (A), skjoldbruskkirtlen (T) og æggestokkene (G).

Vores hormonsystem styres overordnet fra hjernen, hvor kommandocentralen - hormonsystemets overordnede - er hypothalamus og afdelingslederen er hypofysen. De danner nemlig de overordnede styrehormoner, som kontrollerer kroppens hormonproducerende kirtler. Sammen sørger de for, at vores endokrine organer danner de hormoner, der er brug for, og lukker ned for produktionen, når der er tilstrækkeligt i blodbanen.

Sammen holder hypothalamus og hypofysen styr på især de tre organer binyrerne, skjoldbruskkirtlen og æggestokke (testiklerne hos mænd).
Når vi bliver stressede, eller miljøet i eller omkring vores krop ændres, sendes der en nervestimulus fra hjernens alarmcenter, amygdala, ned til binyremarven om at frigive adrenalin til blodbanen.

Men denne stress-akse påvirker altså også andre hormoner i kroppen (stress påvirker praktisk talt alle biologiske systemer i kroppen) og det sker blandt andet ved at øge niveauerne af hormonet prolaktin (et protein, der sætter kvinder i stand til at amme) så meget, at det blokerer for ægløsningen.
For høje niveauer af prolaktin blokerer nemlig for udskillelsen af LH og derfor også for ægløsningen.
Stress kan også hæmme stofskiftet, og et stofskifte i balance er nødvendigt for en normal ægløsning.

Arbejder du med cyklus og fertiltiet, så er det også essentielt, at du bliver grundigt trænet i at screene for ubalancer i HPAGT aksen og kunne bestille udvidede laboratorieanalyser for at kunne hjælpe dine klienter bedst muligt. Og det gør vi blandt andet på modulet Neuroendokrinologi. 

Sammen holder hypothalamus og hypofysen styr på især de tre organer binyrerne, skjoldbruskkirtlen og æggestokke (testiklerne hos mænd).
Når vi bliver stressede, eller miljøet i eller omkring vores krop ændres, sendes der en nervestimulus fra hjernens alarmcenter, amygdala, ned til binyremarven om at frigive adrenalin til blodbanen.

Adrenalinet kommer ud i cirkulation og virker derfra på mange organer og væv i kroppen. Effekten er lynhurtig og får bl.a. pulsen og blodtrykket til at stige, bronkierne og pupiller til at udvide sig og fordøjelsesfunktionerne nedsættes. drenalin sørger også for, at der frigives glukose og fedt fra leveren for at sikre nok energi, til enten at flygte, kæmpe eller ”fryse” (Flight, fight or Freeze).

Nervesystemet er nemlig den hurtigste måde for kroppen at kommunikere på, og det er vigtigt når der er fare på færde. Men selvom nervesystemet leverer lynhurtig kommunikation, så forsvinder signalet fra vores nervesystem lige så hurtigt igen. Derfor bruger hjernen også hormoner i sin kommunikation.

Hormoner er godt nok langsommere kommunikationssignaler, til gengæld varer signalet længere - det er mere vedvarende. Når den første reaktion har lagt sig, sætter hjernen derfor ind med næste trin i stressresponset for at udskille binyrebarkens langtidsstresshormon, kortisol.Hypotalamus sender derfor nu også en hormonel besked, gennem hormonet CRH, til hypofysen.

CRH får hypofysen til at sende beskeden videre, via hormonet ACTH til binyrerne og det får dem til at frigøre kortisol til blodbanen.Kortisol skal få kroppen til at kunne udholde kamp eller flugt i længere tid, blandt andet ved at sørge for vores blodsukker holdes højt, koste hvad det vil.

Hormonerne i stressresponsen skal sørge for overlevelse ved at mobilisere ekstra energi, klarhed i hovedet, nedsætte smertesensitivitet, øge blodtryk og puls, gøreblodet tykkere (hvilket er smart i tilfælde af skade) - ja, alt hvad der skal til, for at sikre den umiddelbare overlevelse.

Derfor træner vi vores Komplementære Hormonterapeuter meget grundigt i stressrespons og stressfaser, laboratorieanalyser og behandling.