Hvad sker der egentlig ved insulin resistens?

Insulinresistens refererer til, at kroppens sensitivtiet overfor insulin i vævene er nedsat.

Insulinresistens er forbundet med mindst 4 biologiske ændringer, hvilket inkluderer kronisk forhøjede niveauer af blodsukkeret, insulin, VLDL (very low density lipoprotein) og frie fedtsyrer.

VIGTIGE VÆV, SOM BLIVER RESISTENTE ER:

🧪Fedtvæv
🧪Lever. Den forringede følsomhed overfor insulin resulterer i en øget lagring af glygoken i leveren (lagret glukose)
🧪Skeletmuskulaturen
🧪Hos kvinder ses også insulinresistens i ovarier, som en del af Polycystisk ovarieSyndrom (PCOS). Her fører insulinresistens til øget testosteronproduktion i ovariets thecaceller.

Dette bidrager til en samlet netto-stigning i glukosen i blodet.

I respons hertil vil beta-cellerne i bugspytkirtlen frigive mere insulin, som kan overkomme cellulære receptorers resistens, så glukose kan trænge ind i cellen og den normale fysiologi genoprettes, i hvert fald midlertidigt.

I skeletmuskulaturen opstår der en mindre lokal energikrise når optagelsen af glukose er dårligere og den intracellulære reserve af glukose er opbrugt.

Som svar på dette øger muskelcellerne omdannelsen af aminosyrerne til organiske syrer og efterfølgende til glukose (lokal glukoneogenese).

Denne proces skaber et intracellulært overskud af nitrogen, som kontrolleres ved cellulær udskillelse af aminosyren alanin.

Alfa-cellerne i bugspytkirtlen er særligt sensitive over for cirkulerende alanin niveauer og når de stiger, vil alfacellerne udskille hormonet glucagon.

Glucagon udøver dets hovedfunktion på levercellerne, hvilket stimulerer til glykogenolyse og glukoneogenese, som begge har det formål at øge blodsukkerniveauet, som igen fører til yderligere sekretion af insulin.

Denne cyklus af “kompensatorisk hyperglykæmi” og hyperinsulinæmi kan fortsætte med at kontrollere blodsukkeret og energimetabolismen rimelig effektivt igennem mange år.

Imidlertid vil det øgede press på betacellerne med tiden få betacellerne til at producere større og større mængder af insulin.

Tilsidst vil betacellerne begynde at fejle og blive ude af stand til at danne nok insulin til at stabilisere de høje blodsukkerniveauer.

Når dette sker, resulterer det i en pludselig og dramatisk stigning i blodsukkerniveauet og tilsidst udvikling af type 2 diabetes.

På kurset Komplementær Endokrinologi: Insulin, lærer du at screene dine klienter for insulinresistens, tolke blodprøver fra lægen og selv bestille og relevante laboratorieanalyser.