Histamin er et biogent amin, et hormon, signalstof i immunforsvaret og en neurotransmitter.

Histamin spiller altså en central rolle i immunforsvaret, nervesystemet, fordøjelsen og det kardiovaskulære system. Det er mest kendt for sin rolle i allergiske reaktioner, men man ved nu, at histamin også kan have en dybere forbindelse til en lang række kroniske og systemiske lidelser.

Histamins effekt bestemmes af hvilken histaminreceptor der påvirkes  (der findes 4 forskellige histaminreceptorer i kroppens forskellige væv). Dvs. histamin har forskellig effekt alt efter om det kobler sig til receptorer i hjertet, underhuden, tarmsystemet, mavesækken, lungerne eller hjernen)

Mange mennesker kæmper med symptomer på højt histamin, uden at vide at det kan være rodårsagen.

Nogle af de mest hyppige tilstande forbundet med forhøjet histamin inkluderer:

• Migræne
• Overskydende mavesyre og refluks
  
• Fibromyalgi
• Kroniske smerter
  
• ADHD 
• Menstruationssmerter, præmenstruel dysfori (PMD) og endometriose
• Hjernetræthed (‘vathjerne’)
  
• Dyspnø (åndenød)
• Kløe, nældefeber
• Rhinitis (helårssnue, løbende eller stoppet næse)
• Rosacea og generel rødmen
• Lavt blodtryk
• Høj puls, uregelmæssig hjerterytme
• Kronisk træthedssyndrom / myalgisk encephalopathi (ME/CFS)
• Hypermobilitet  
• Hævelse, ofte læber, tunge og/eller svælg
• Fordøjelsesproblemer, diarré, oppustethed
• Kvalme eller opkast 
• Ehlers-Danlos Syndrom (EDS)
• Posturalt Ortostatisk Takykardi Syndrom (POTS)
• Long Covid

For at forstå histamins komplekse rolle i kroppen, er det vigtigt at skelne mellem histaminintolerance og mastcelleaktiveringssyndrom (MCAS) – to tilstande, der ofte er underdiagnosticerede, men som kan have stor indflydelse på helbredet.

Histaminintolerance vs. Mastcelleaktiveringssyndrom (MCAS) og mastocytose

Histaminintolerance opstår, når kroppen ophober for meget histamin, enten fordi den producerer for meget, eller fordi kroppen ikke kan nedbryde det effektivt. Dette skyldes ofte nedsat aktivitet af de histaminnedbrydende enzymer DAO (diaminoxidase) og HNMT (histamin-N-methyltransferase).

Histaminintolerance kan forværres af:

✔ Histaminrige fødevarer (fermenterede produkter fx kombucha, kimchi, yoghurt, lagrede oste, lagret kød, rødvin, chokolade, tomater)

✔ Tarmdysbiose, hvor bakterier producerer ekstra histamin

✔ Hormonelle forandringer, såsom højere niveauer af østrogen, særligt kombineret med lavt progesteron (kønshormoner påvirker de enzymer, som skal nedbryde histamin)

✔ Kronisk stress, som svækker enzymaktiviteten og øger mastcellernes udskillelse af histamin 

MCAS

På den anden side er Mastcelleaktiveringssyndrom (MCAS) en mere kompleks immunologisk tilstand, hvor mastceller overproducerer og ukontrolleret frigiver histamin og andre inflammatoriske mediatorer. Dette resulterer i systemiske inflammationstilstande, der påvirker flere organer samtidigt.

MCAS er ofte forbundet med:

✔ Autoimmune sygdomme

✔ Hypermobilitet og bindevævssygdomme som EDS

✔ POTS og andre former for dysautonomi

✔ Neuroinflammatoriske tilstande som ADHD og ME/CFS

MCAS kan vise sig i mange forskellige symptomer, afhængigt af hvilke organer der er påvirket.

Mastocytose

Ved mastocytose er antallet af mastceller i organismen kraftigt øget – formentlig som følge af en mutation i genet for en receptor på celleoverfladen som styrer mastcellens vækst – cKIT. Mastcellerne ophobes hovedsageligt i huden, knoglemarv og gastrointestinalkanalen. 

Som behandler er det vigtigt at kunne skelne mellem disse 3 tilstande, hvoraf histaminintollerance er langt mere hyppig, symptomerne mere diffuse men lettere at behandle.

Men du vil også møde patienter, der er diagnosticerede med andre kroniske tilstande (f.eks. kronisk træthedssyndrom, POTS, fibromyalgi etc) og her er det vigtigt at kunne finde hoved og hale i patologi og årsagsbehandling

Histamins rolle i de forskellige lidelser

1. Migræne og histamin

Histamin er en kendt trigger for migræne, da det udvider blodkarrene og kan forårsage inflammation. Mange migrænepatienter oplever forværring efter at have spist histaminrige fødevarer, men også cyklisk fordi kønshormonerne påvirker niveauerne af histamin

2. For meget mavesyre og refluks

Histamin stimulerer produktionen af mavesyre gennem H₂-receptorer i mavesækken. For høje histaminniveauer kan føre til mavesyreoverskud, refluks og gastritis, mens en mangel på histamin kan føre til for lidt mavesyre og dårlig fordøjelse.

3. POTS og kardiovaskulære symptomer

POTS (Postural Orthostatic Tachycardia Syndrome) er en tilstand, hvor hjertet slår for hurtigt, når man skifter stilling. Histamin kan udvide blodkarrene, hvilket kan føre til blodtryksfald og svimmelhed – en typisk POTS-symptomatik.

4. Fibromyalgi og kronisk træthed (ME/CFS)

Mange patienter med fibromyalgi og ME/CFS har forhøjet mastcelleaktivitet og histaminpåvirkning. Dette kan føre til muskelsmerter, inflammation, søvnproblemer og kognitiv dysfunktion. Histamin er nemlig også en vital kompetent i kroppens smerteperception

5. ADHD 

Histamin er en neurotransmitter, der spiller en rolle i opmærksomhed, vågenhed og impulsivitet. Studier har vist en mulig forbindelse mellem histaminubalancer og ADHD, hvilket kan forklare, hvorfor nogle børn og voksne med ADHD reagerer kraftigt på histaminrige fødevarer. Nogle studier viser 30–50% større risiko for at udvikle ADHD hos patienter med allergier.

6. Menstruationssmerter, PMD og endometriose

Histamin og østrogen har en tæt forbindelse. Østrogen stimulerer mastceller til at frigive mere histamin, hvilket kan forværre PMD (præmenstruel dysfori), endometriose og menstruationssmerter. Østrogen hæmmer også nedbrydningen af histamin i tarmsystemet (ved at hæmme DAO-enzymet), mens progesteron øger nedbrydningen af histamin i tarmsystemet.

7. ‘Vathjerne’ og hjernetåge

Mange, der lider af histaminintolerance eller MCAS, beskriver en konstant hjernetåge, træthed og kognitive udfordringer. Dette kan skyldes neuronal inflammation, ubalancer i neurotransmittere og nedsat blodcirkulation.

8. Hypermobilitet og Ehlers-Danlos Syndrom (EDS)

Hypermobilitet og EDS er ofte forbundet med MCAS, fordi mastceller findes i bindevævet. Når histamin frigives i store mængder, kan det føre til smerter, hævelser og øget følsomhed i led og muskler.

Hvordan regulerer man så histamin?

For personer, der kæmper med højt histamin, kan følgende strategier være gavnlige:

✔ Kost: Undgå histaminrige fødevarer (fermenterede produkter, rødvin, citrusfrugter)

✔ Tarmhelbred: Styrk tarmfloraen, da en sund mikrobiota hjælper med at regulere histamin. Bestil en grundig tarmanalyse inden du eksperimenterer med dine klienter og sørg for ikke at bruge probiotika i flæng)

✔ Stressreduktion: Kronisk stress kan øge mastcelleaktivitet

✔Tjek på kønshormonerne østrogen og progesteron, udred og behandl

✔ Antihistaminer: Både naturlige (quercetin, C-vitamin) og medicinske antihistaminer kan reducere symptomer

✔Tjek for methyleringsdefekter (funktionel analyse eller DNA-test). I vævet nedbrydes histamin af enzymet NHMT, som kræver tilstrækkeligt med methyldonorer

✔ DAO-tilskud: Kan hjælpe med at nedbryde histamin i tamsystemet

Histamin er altså et komplekst hormon, der spiller en rolle i langt flere tilstande, end mange er klar over.

Fra migræne til ADHD, POTS, fibromyalgi og hormonelle ubalancer kan histamin være en overset nøglefaktor i mange kroniske lidelser.

Hvis du også vil forstå histamins funktion og lære at regulere det, bruge avancerede laboratorie analyser og hjælpe mennesker med betydelige forbedringer i deres symptomer og livskvalitet - så skal du med på uddannelsen til Komplementær hormonterapeut.

Allerede på grunduddannelsen i Functional Medicine (uddannelsens første 8 måneder) lærer du alt om histamin. (Grunduddannelsen kan tages for sig selv hvis ikke du endnu er helt klar til +2 års studier ;)

OBS!

Har du set vores gratis webinar om Functional Medicine behandling til cyklus og fertilitetsbehandling?

Se det gratis her

KOM MED PÅ LIVE ONLINE GUIDET RUNDTUR PÅ HTU HOLD 7 OG SE ALT MATERIALET

Referencer:

1. Afrin, L. B., & Molderings, G. J. (2016). A concise, practical guide to diagnostic assessment for mast cell activation disease. World Journal of Hematology, 5(1), 1-17.
2. Afrin, L. B., Self, S., Menk, J., & Lazarchick, J. (2018). Characterization of mast cell activation syndrome. American Journal of the Medical Sciences, 355(3), 299-304. 
3. Afrin, L. B., Weinstock, L. B., & Molderings, G. J. (2020). Covid-19 hyperinflammation and post-Covid-19 illness may be rooted in mast cell activation syndrome. International Journal of Infectious Diseases, 100, 327-332.
4. Cardet, J. C., Castells, M. C., & Hamilton, M. J. (2013). Immunology and clinical manifestations of non-clonal mast cell activation syndrome. Current Allergy and Asthma Reports, 13(1), 10-18. 
5. Hamilton, M. J., Hornick, J. L., Akin, C., Castells, M. C., & Greenberger, N. J. (2011). Mast cell activation syndrome: A newly recognized disorder with systemic clinical manifestations. Journal of Allergy and Clinical Immunology, 128(1), 147-152.e2.
6. Molderings, G. J. (2015). The genetic basis of mast cell activation disease—Looking through a glass darkly. Critical Reviews in Oncology/Hematology, 93(1), 75-89.
7. Molderings, G. J., Brettner, S., Homann, J., & Afrin, L. B. (2017). Mast cell activation disease: A concise practical guide for diagnostic workup and therapeutic options. Journal of Hematology & Oncology, 10(1), 45. 
8. Theoharides, T. C., Stewart, J. M., Hatziagelaki, E., & Kolaitis, G. (2015). Brain "fog," inflammation and obesity: Key aspects of neuropsychiatric disorders improved by luteolin. Frontiers in Neuroscience, 9, 225.
9. Nickel, J. C., et al. (2015). Interstitial cystitis/bladder pain syndrome: A urologic mystery. Translational Andrology and Urology, 4(6), 668-676.
10. Caplin, M. E., et al. (2016). Carcinoid syndrome and serotonin: Therapeutic effects of inhibiting its synthesis with telotristat ethyl. Therapeutic Advances in Gastroenterology, 9(6), 889-902.
11. Hornig, M., Montoya, J. G., Klimas, N. G., & Peterson, D. (2015). Distinct plasma immune signatures in ME/CFS are present early in the course of illness. Science Advances, 1(1), e1400121.
12. Anaf, V., et al. (2020). Targeting mast cells: A viable therapeutic option in endometriosis? EMJ Reviews.
13. Afrin, L. B., & Pöhlau, D. (2018). Is it really fibromyalgia? Recognizing mast cell activation syndrome. ResearchGate.
14. Weinstock, L. B., Brook, J. B., Myers, T. L., Goodman, B., & Afrin, L. B. (2020). Successful treatment of postural orthostatic tachycardia and mast cell activation syndromes using naltrexone, immunoglobulins, and antibiotic treatment. Medical Sciences, 8(1), 8.
15. Theoharides, T. C., Donelan, J., Kandere-Grzybowska, K., & Konstantinidou, A. (2005). The role of mast cells in migraine pathophysiology. Brain Research Reviews, 49(1), 65-76.
16. Afrin, L. B., & Pöhlau, D. (2021). Should mast cells be considered therapeutic targets in multiple sclerosis? MCAS Ireland.
17. Xanthos, D. N., Gaderer, S., Drdla, R., Nuro, E., Abramova, A., Ellmeier, W., & Sandkühler, J. (2018). Central nervous system mast cells in peripheral inflammation. Molecular Pain, 14, 174480691876364.
18. Liu, S., Gan, L., Chen, Y., & Ma, D. (2012). The amygdala is a critical neural substrate for Chinese abdominal acupuncture to treat experimental obesity. Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine, 2012, 628434. 
19. Karsenty, G., & Oury, F. (2006). Regulation of male fertility by the bone-derived hormone osteocalcin. Molecular and Cellular Endocrinology, 310(1-2), 31-36. 
20. Hirsch, E. C., & Hunot, S. (2019). Neuroinflammation in Parkinson's disease: A target for neuroprotection? The Lancet Neurology, 18(4), 382-397. 
21. Afrin, L. B., Self, S., Menk, J., & Lazarchick, J. (2018). Characterization of mast cell activation syndrome. American Journal of the Medical Sciences, 355(3), 299-304. 
22. Spagnolo, P., Sverzellati, N., Rossi, G., Cavazza, A., Tzouvelekis, A., Crestani, B., & Vancheri, C. (2013). Idiopathic pulmonary fibrosis: An update. Annals of Medicine, 45(2), 15-27. 
23. Earley, C. J., Uhl, G. R., Clemens, S., & Ferré, S. (2020). Restless legs syndrome: From pathophysiology to clinical diagnosis and management. Frontiers in Neuroscience, 14, 208. 
24. Molderings, G. J. (2017). The genetic basis and pathophysiology of mast cell activation disease. Pharmacology & Therapeutics, 174, 116-133. 
25. Afrin, L. B., & Holinstat, M. (2020). Tinnitus in mast cell activation syndrome: A prospective survey of 114 patients. SciTech Central. 
26. Nickel, J. C., et al. (2015). Interstitial cystitis/bladder pain syndrome: A urologic mystery. Translational Andrology and Urology, 4(6), 668-676.