Det vaginale mikrobiom spiller en essentiel rolle for kvinders reproduktive sundhed og kan påvirke alt fra endometriose og infertilitet til graviditetstab og for tidlig fødsel.

Hvad er det vaginale mikrobiom?

Det vaginale mikrobiom udgør cirka 9 % af den samlede humane mikrobiota (1). Det er en vigtig del af kvinders sundhed og fungerer som et dynamisk mikromiljø, der konstant forandres og tilpasses. Bakteriesammensætningen varierer afhængigt af flere faktorer, såsom menstruationscyklus, seksuel aktivitet, brug af prævention, graviditet og påvirkning fra medicin som antibiotika, p-piller og immunterapi (2, 3). Disse variationer kan have stor betydning for kvinders reproduktive sundhed og generelle velbefindende.

Slimhinden i vagina er primært koloniseret af mælkesyreproducerende bakterier, kendt som Lactobacillus, særligt Lactobacillus crispatus og Lactobacillus jensenii, som er essentielle for at opretholde et sundt vaginalt miljø. Disse bakterier producerer mælkesyre, hvilket sikrer en lav pH-værdi på mellem 3,8 og 4,4. Denne lave pH-værdi forhindrer væksten af patogene bakterier og skadelige mikroorganismer, som ellers kan føre til infektioner.

Interessant nok kan sædceller heller ikke overleve længe i så surt et miljø. De bliver typisk tilintetgjort inden for 2-3 timer efter samleje – nogle gange på blot få minutter. Dog sker der en midlertidig ændring i pH-værdien omkring ægløsning, hvor miljøet bliver mere basisk for at fremme sædcellernes overlevelse og dermed øge chancerne for befrugtning.

Lactobaciller-bakterier i vaginal flora

I en sund vaginal flora dominerer flere arter af lactobaciller, herunder L. iners, L. crispatus, L. gasseri og L. jensenii (4-6). Disse bakterier har flere funktioner: Udover at opretholde et surt miljø, producerer de også forskellige antimikrobielle stoffer, som hæmmer væksten af opportunistiske patogene mikroorganismer. Disse antimikrobielle stoffer inkluderer bakteriociner og hydrogenperoxid (H2O2), som yder ekstra beskyttelse mod skadelige bakterier.

Lactobacillerne fungerer også som en del af kroppens forsvar gennem en mekanisme kaldet kolonisationsresistens, hvor de forhindrer fremmede mikroorganismer i at kolonisere vaginalslimhinden (11). Når denne balance opretholdes, beskyttes vagina mod bakteriel vaginose, urinvejsinfektioner, Candida-infektioner og visse seksuelt overførte sygdomme (10). Men et lavt niveau af lactobaciller, især under graviditet, kan føre til overdreven inflammation og øge risikoen for komplikationer som for tidlig fødsel (7, 8).

Vaginal dysbiose og dets konsekvenser

Vaginal dysbiose opstår, når der er en ubalance mellem de gavnlige og skadelige bakterier i mikrobiomet. Denne ubalance kan være fysiologisk eller patologisk, afhængigt af samspillet mellem metaboliske og mikrobielle faktorer. Dysbiose kan føre til et proinflammatorisk miljø, som øger kvinders modtagelighed for infektioner og inflammatoriske tilstande (13, 14).

Hos omkring 20-30 % af kvinder i den reproduktive alder er mikrobiomet præget af en ændret bakteriesammensætning (15). Den vaginale mikrobiota udvikler sig med alderen – i den præpubertære alder domineres mikrobiomet af anaerobe bakterier, mens det i den reproduktive alder overgår til en lactobacillus-domineret flora (15).

Tab af Lactobacillus spp. er særligt forbundet med øget risiko for seksuelt overførte infektioner (STI’er), graviditetskomplikationer som spontan abort og for tidlig fødsel, samt dårligere resultater ved fertilitetsbehandling (16, 17).

Hormonelle forandringer, især niveauet af østrogen, spiller en afgørende rolle i reguleringen af det vaginale mikrobiom. Østrogener stimulerer produktionen af glykogen i vaginalslimhinden, som fungerer som næringskilde for lactobacillerne og dermed fremmer deres vækst (18). Under menstruationscyklussen og graviditeten kan hormonelle udsving medføre ændringer i bakteriesammensætningen, hvilket kan gøre kvinder mere sårbare over for infektioner i visse perioder (19).

Fertilitet

Et forstyrret vaginalt mikrobiom kan også have alvorlige konsekvenser for fertiliteten. Bakteriel vaginose er en hyppig årsag til fertilitetsproblemer og er forbundet med både idiopatisk infertilitet og gentagne graviditetstab (20, 21). En systematisk gennemgang af en meta-analyse viste, at 19 % af infertile kvinder lider af bakteriel vaginose, mens 39 % havde intermediær vaginal flora (22).

Disse resultater understreger betydningen af at opretholde en sund og rig tilstedeværelse af Lactobacillus-arter, som er karakteristisk for en normal vaginal flora.

Endometriose

Én af de mulige årsager til endometriose er en bakteriel infektion, særligt forårsaget af bakterien Fusobacterium. Forskning har vist, at Fusobacterium kan findes i endometriet og endometriose-læsioner hos mere end halvdelen af patienterne med endometriose, mens kun 7 % af kontrolgruppen havde denne bakterie til stede (23). Dyreforsøg har desuden vist, at behandling med antibiotika kan reducere antallet og vægten af endometriotiske læsioner. Dette indikerer, at en infektion med Fusobacterium kan være en medvirkende faktor i udviklingen af endometriose og åbner for nye behandlingsmuligheder.

Indikationer for undersøgelse af det vaginale mikrobiom

Undersøgelse af det vaginale mikrobiom kan være særligt relevant for kvinder med følgende symptomer eller udfordringer:

• Fertilitetproblemer, såsom gentagne implantationssvigt eller gentagne aborter
• Tilbagevendende vaginale infektioner, som fx bakteriel vaginose, Candida-infektioner og urinvejsinfektioner
• Kroniske bækkensmerter, hvor infektion kan være en underliggende årsag
• Kvinder, der ønsker at blive gravide, eller som ønsker en proaktiv vurdering af deres vaginale sundhed

Det er vigtigt at forstå, at vaginal dysbiose ikke blot er en simpel infektion, men en kompleks ubalance, som kan have vidtrækkende konsekvenser for kvinders reproduktive sundhed og generelle velvære.

Laboratorieanalyser og din mulighed for specialisering

Som Komplementær Hormonterapeut lærer du ikke blot at forstå og tolke det vaginale mikrobiom, men også at anvende laboratorieanalyser til at identificere dysbioser. En præcis vurdering af den vaginale flora kan hjælpe med at målrette behandlingen og genoprette balancen.

På uddannelsen undervises du af eksperter på området, herunder Caroline Fibæk og gynækolog Dorthe Snejbjerg, PhD, som har omfattende erfaring med test og analyse af det vaginale mikrobiom.

Vores Hormonterapeut uddannelse starter med 8 måneders træning i Functional Medicine og laboratorieanalyser, hvilket er dit fundament for at kunne arbejde komplementært med hormon systemet.

Find Komplementær Hormonterapeut her

obs

Har du set at du kan tage første del af uddannelsen til Komplementær Hormonterapeut - vores grunduddannelse i Functional Medicine for sig? 

Se mere om grunduddannelsen i Functional Medicine her

Referencer:
1. Human Microbiome Project Consortium. Structure, function and diversity of the healthy human microbiome. Nature. 2012;486(7402):207-214.
2. Rackaityte E, Lynch SV. The human microbiome in the 21st century. Nat Commun. 2020 Oct 16;11(1):5256. doi: 10.1038/s41467-020-18983-8.
3. Ursell LK, Metcalf JL, Parfrey LW, Knight R. Defining the human microbiome. Nutr Rev. 2012;70(Suppl 1):S38-44.
4. Martínez-Peña MD, Castro-Escarpulli G, Aguilera-Arreola MG. Lactobacillus species isolated from vaginal secretions of healthy and bacterial vaginosis-intermediate Mexican women: a prospective study. BMC Infect Dis. 2013;13:189.
5. Pendharkar S, Magopane T, Larsson PG, de Bruyn G, Gray GE, et al. Identification and characterization of vaginal lactobacilli from South African women. BMC Infect Dis. 2013;13:43.
6. Drell T, Lillsaar T, Tummeleht L, Simm J, Aaspõllu A, Väin E, et al. Characterization of the vaginal micro- and mycobiome in asymptomatic reproductive-age Estonian women. PLoS ONE. 2013;8(1):e54379.
7. Hyman RW, Fukushima M, Jiang H, Fung E, Rand L, Johnson B, et al. Diversity of the vaginal microbiome correlates with preterm birth. Reprod Sci. 2014;21(1):32–40.
8. Aagaard K, Riehle K, Ma J, Segata N, Mistretta TA, Coarfa C, et al. A metagenomic approach to characterization of the vaginal microbiome signature in pregnancy. PLoS ONE. 2012;7(6):e36466.
9. Sirota I, Zarek SM, Segars JH. Potential influence of the microbiome on infertility and assisted reproductive technology. Semin Reprod Med. 2014;32(1):35–42.
10. Sobel JD. Is there a protective role for vaginal flora? Curr Infect Dis Rep. 1999;1(4):379–383.
11. Eckburg PB, Bik EM, Bernstein CN, Purdom E, Dethlefsen L, et al. Diversity of the human intestinal microbial flora. Science. 2005;308(5728):1635–1638.
12. Saraf VS, Sheikh SA, Ahmad A, et al. Vaginal microbiome: normalcy vs dysbiosis. Arch Microbiol. 2021;203(7):3793–3802.
13. Panda S, Guarner F, Manichanh C. Structure and functions of the gut microbiome. Endocr Metab Immune Disord Drug Targets. 2014;14(4):290–299.
14. Ravel J, Gajer P, Abdo Z, Schneider GM, Koenig SS, et al. Vaginal microbiome of reproductive-age women. Proc Natl Acad Sci USA. 2011;108(Suppl 1):4680–4687.
15. Skafte-Holm A, Humaidan P, Bernabeu A, Lledo B, Jensen JS, Haahr T. The association between vaginal dysbiosis and reproductive outcomes in sub-fertile women undergoing IVF treatment: a systematic PRISMA review and meta-analysis. Pathogens. 2021;10(3):295.
16. Gudnadottir U, Debelius JW, Du J, Hugerth LW, Danielsson H, et al. The vaginal microbiome and the risk of preterm birth: a systematic review and network meta-analysis. Sci Rep. 2022;12(1):7926.
17. Farage MA, Miller KW, Sobel JD. Dynamics of the vaginal ecosystem—hormonal influences. Infect Dis: Res Treat. 2010. doi: 10.4137/IDRT.S3903.
18. Lamont RF, Sobel JD, Akins RA, Hassan SS, Chaiworapongsa T, et al. The vaginal microbiome: new information about genital tract flora using molecular-based techniques. BJOG. 2011;118(5):533–549.
19. Mania-Pramanik J, Kerkar SC, Salvi VS. Bacterial vaginosis: a cause of infertility? Int J STD AIDS. 2009;20(11):778–781.
20. Spandorfer SD, Neuer A, Giraldo PC, Rosenwaks Z, Witkin SS. Relationship of abnormal vaginal flora, proinflammatory cytokines and idiopathic infertility in women undergoing IVF. J Reprod Med. 2001;46(9):806–810.
21. van Oostrum N, De Sutter P, Meys J, Verstraelen H. Risks associated with bacterial vaginosis in infertility patients: a systematic review and meta-analysis. Hum Reprod. 2013;28(7):1809–1815.
22. Ranjan R, Rani A, Metwally A, McGee HS, Perkins DL. Analysis of the microbiome: advantages of whole genome shotgun versus 16S amplicon sequencing. Biochem Biophys Res Commun. 2016;469(4):967–977.

23. Ayako Muraoka et al. Fusobacterium infection facilitates the development of endometriosis through the phenotypic transition of endometrial fibroblasts.Sci. Transl. Med.15,eadd1531(2023).DOI:10.1126/scitranslmed.add1531