Præ-Menstruelt Syndrom, eller PMS, er en hormonel tilstand, som mange kvinder kender alt for godt. Epidemiologiske studier viser, at op mod 75% af alle kvinder oplever PMS, mens 3-8% lider af alvorlige symptomer. PMS er betegnelsen for en bred vifte af symptomer, som kvinder typisk oplever før og under menstruationen. 
Disse symptomer kan inkludere underlivssmerter, lændesmerter, hovedpine, migræne, cravings, humørsvingninger, bumser, oppustethed, ødemer, glemsomhed og vægtøgning.

Præmenstruel dysfori (PMD, på engelsk PMDD) er derimod en lidelse med betydelig funktionsnedsættelse og sværere psykiske gener end ved PMS, f.eks. angst, depression og selvmordstanker. Årsagerne skal ofte findes de samme steder som ved PMS, men symptomerne er langt kraftigere.

Hjernekemi og hormoner spiller sammen

Forskningen har identificeret flere mulige årsager til PMS og den mere alvorlige variant PMD.

Behandlingen af PMS og PMD er skal ofte skræddersyes til den enkeltes behov og du skal være specialist i interaktionen mellem kønshormoner og neurotransmittere!

Mulige årsager til PMS inkluderer:

• Lavt progesteron pga manglende/ineffektiv ægløsning
• Histaminintolerance, der kan forværre præmenstruelle symptomer.
• Problemer med nedbrydningen af progesteron (også kendt som progesteronintolerance).
• højt østrogen/nedsat østrogenmetabolisme 
• Brug af hormonel prævention
• Mangel på næringsstoffer, som er nødvendige for hormonel stabilitet og velvære.

Lavt progesteronniveau er en af de mest fremtrædende årsager til PMS.

Efter 35-års alderen kan symptomerne forværres, da ægreserven mindskes, hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis sker ægløsning i hver cyklus. Det er ægløsningen, der stimulerer produktionen af progesteron, så manglende ægløsning kan resultere i lave niveauer af dette hormon. Når progesteronniveauet falder, og østrogenniveauet ligeledes falder lige før menstruationen starter, kan det føre til en række af de klassiske PMS-symptomer.

Kønshormoner og Deres Indvirkning på Hjernen

Kønshormonerne progesteron og østrogen spiller også en vigtig rolle i hjernens kemi. Østrogen hjælper med at opretholde høje niveauer af serotonin, som ofte omtales som "lykkehormonet", i hjernen.

Progesteron omdannes til allopregnanolon, en metabolit, der har en beroligende effekt på nervesystemet ved at påvirke GABA-receptorerne. Når niveauerne af både østrogen og progesteron falder lige før menstruationen, kan hjernen mangle de stabiliserende effekter fra disse hormoner. Det kan resultere i øget angst, irritabilitet, og følelsesmæssige udsving, som mange kvinder oplever i dagene op til deres menstruation.

Progesteron, PMS og PMDD

Progesteron har normalt en beroligende effekt på humøret, men i visse tilfælde kan det forårsage angst. Dette fænomen, hvor humøret påvirkes negativt af skiftende progesteronniveauer er særligt det man ser ved PMD, og det rammer omkring én ud af tyve kvinder.

Det er vigtigt at skelne mellem kroppens eget progesteron og syntetiske progestiner, som findes i mange former for hormonel prævention. Progestiner er ikke det samme som kroppens naturlige progesteron og kan derfor ikke have den samme beroligende effekt. Faktisk er progestiner som levonorgestrel, drospirenon og norethisteron forbundet med angst og depression. Disse symptomer er dog bivirkninger af præventionsmidlerne og skal ikke forveksles med PMS eller PMD.

For de fleste kvinder har progesteron (vores eget eller bioidentisk) en positiv effekt på humøret, da det omdannes til allopregnanolon, som beroliger GABA-receptorerne. Det er grunden til, at progesteron-tilskud ofte virker beroligende, og at kvinder kan opleve mere ro og sove bedre i perioder med høje progesteronniveauer, såsom den tidlige lutealfase (efter ægløsningen) og under graviditet. Progestiner (i p-piller, minipiller etc) derimod, omdannes ikke til allopregnanolon og kan derfor ikke have den samme beroligende virkning.

Hos kvinder med PMD reagerer GABA-receptorerne unormalt på allopregnanolon, hvilket kan føre til angst og andre negative humørsymptomer. Det er ikke nødvendigvis, fordi kvinder med PMD har mere allopregnanolon; deres GABA-receptorer kan simpelthen have svært ved at tilpasse sig de skiftende niveauer af dette neurosteroid. En af årsagerne til dette kan være histaminintollerance eller at progesteron nedbrydes "forkert". Begge dele kan man heldigvis gøre noget ved.

Hvad kan du anbefale dine klienter ved PMS og PMD?

Der findes flere naturlige behandlingsmuligheder for PMS og PMD, men de afhænger af at man finder rodårsagen først og adresserer den:

Histaminreduktion: Histamin og mastcelleaktivering spiller en vigtig rolle i præmenstruelle humørsymptomer. At reducere histaminindholdet i kroppen kan normalisere GABA-receptorernes følsomhed. For mange kvinder kan det være en hurtig løsning at undgå mælk fra køer med A1-kasein (alm malkekører). 

Magnesium: Magnesium støtter en sund GABA-funktion og kan reducere PMS-symptomer ved at normalisere progesterons virkning på centralnervesystemet. Magnesium glycinate eller bisglycinate er særligt effektive, da de også indeholder aminosyren glycin, som beroliger GABA-receptorerne. En terapeutisk dosis på 300 mg elementært magnesium anbefales.

Vitamin B6: B6 har vist sig at være effektiv i kliniske forsøg for PMD, da det understøtter GABA-niveauerne, sænker prolaktin og fremmer en sund nedbrydning af histamin. Dog skal man være forsigtig med doseringen, da for meget B6 kan forårsage nerveskader. Brug b6 i dets aktive form, P-5-P.

Stresse mindre: Stress øger udskillelsen af adrenalin og kortisol, hvilket kan blokere for progesteronreceptorerne og hæmme dannelsen af progesteron. Kronisk, latent stress, overtræning, for få kalorier, for få kulhydrater eller søvnmangel er også stress, og det kan blokere for ægløsningen og dermed proesteronproduktionen.

Spise mørk chokolade: Kakao indeholder naturlige MAO-hæmmere, som forlænger virkningen af lykkehormonet serotonin i hjernen.

Få mere søvn: Kvinder med PMS har ofte lavere melatoninniveauer, så tilstrækkelig søvn er vigtig.

Spis flere tryptofanholdige fødevarer: Tryptofan omdannes til serotonin, og fødevarer som græskarkerneproteinpulver, bananer, fjerkræ, æg og mandler er gode kilder. Dog skal du undgå low-carb diæter, da tryptofan kun kan omdannes til serotonin i nærvær af kulhydrater.

Lær at spotte og finde rodårsagen til humørsvingninger hos dine klienter og bliv specialist i interaktionen mellem kønshormoner og neurotransmittere